Små aubergine-farvede knolde er det første, der bryder overfladen i min køkkenhave. De deler sig og bliver hurtigt til grønne blade og stængler. Små først og efter hvad der synes at være et par dage, store grønne parasoller med spinkle stængler, der vel næppe kan bære tyngden af bladene. Og når jeg plukker dem og knækker bladet fra stænglen, sker det med så let og sprødt et knæk, at jeg forestiller mig et lettelsens suk.

Planten gengælder mig gennem sommeren ved i et uhyrligt tempo at danne nye stængler, indtil jeg i september ligger rallende på græsplanen og med en halvklemt kvækken og et oxalsyre-niveau, der sprænger alle grænser stønner “ikke mere, ikke mere”.

Rabarberen er en grøntsag med karakter. Den blev importeret fra Kina til Europa via Silkeruten i det 14. århundrede og primært brugt som lægemiddel på grund af dens lakserende egenskaber. Hvis ikke for udbredelsen af det hvide guld i Europa i 17-tallet, ville rabarberen uden tvivl være plantet i botanisk have i et enkelt eksemplar og ikke i enhver køkkenhave fra Amager til Anholt. For hvad er rabarber egentlig uden sukker, hvis ikke en relativt kedelig grøntsag? Men med den rette mængde sukker, er rabarber en eventyrlig spise, der balancerer så fint mellem det sure og det søde. Kombinationen driller mine smagsløg til i det ene øjeblik at vride sig i en syrlig dans for derefter at smelte væk i en sødmefyldt drøm. Hvis man kan smage en årstid, så er rabarber mit forår.

Mon ikke den alliance blev født et sted i fordums tid, hvor en roe og en rabarber svor, at de ikke længere ville ligge under for frugttræernes popularitet? Sammen er vi stærkest. Sammen laver vi en frugt.

Som sagt så gjort. Med et par undtagelser bruges rabarber næsten udelukkende som en frugt i køkkenet. Så meget så man næsten glemmer at rabarber er en grøntsag. Saft, kompot, marmelade, trifli, tærte = frugt. Og rabarberen har ikke kun formået at påvirke det ubevidste. i USA blev rabarber i 1947 omklassificeret fra grøntsag til frugt af hensyn til forskellen på afgifter mellem frugt og grøntsager. Som en tyv i natten fik den sejlivede, altid sprudlende rabarber overbevist os om, at du bliver hvad du spiser. Og det du spiser er frugt.