En kagebagers bekendelser

Det hænder, at jeg bager en kage. Nej, faktisk bager jeg kager ganske ofte. Mindst en gang om ugen. Og så er der fødselsdage med cirka 4 kager per gang x 4 personer, for ikke at glemme alle de andre kagekrævende lejligheder i løbet af året (jeg går på ferie-kage, jeg er kommet fra ferie-kage, det er en kedelig mandag-kage, nu er det weekend-kage etc.) Det bliver i hvert fald til 70-80 kager om året.

Det hænder, at jeg får at vide, at det er meget overskudsagtigt alt det bageri. Jeg antager, at det skyldes det faktum, at jeg stadig bager kage, selvom jeg har en baby om benet og en 5-årig i hånden. Men stop lige en gang. Lad mig lige pensle noget ud:

Det er lørdag eftermiddag, og jeg er alene med begge børn, der er trætte. Jeg burde gå i gang med at koge kikærter og hakke spinat til aftensmaden, men jeg vil bage kage. Det er en lidt svær opskrift, og jeg må koncentrere mig. Baby i stol med rugbrød, 5-årig stående på taburetten ved min side. Jeg starter med et vandbad, det skulle være enkelt nok, men går galt. Baby i stol med mærkelige majssnacks uden smag (mange), 5-årig siddende på taburetten med smoothie. Nu skal der leges med husblas, hele to gange og jeg må koncentrere mig. Baby i stol med croissant, 5-årig foran fjernsynet med croissant. Så mangler jeg kun liiige at lægge kagen sammen. Baby i stol skrigende, 5-årig i sofa sovende. Pizza til aftensmad.

Lemon merinque
Lemon merinque

Men man kan jo også bage med børnene, tænker du nok. Jovist, det er vildt hyggeligt at bage med Kaia. Eller det blev det i hvert fald efter jeg fandt ud af, hvor grænsen går mellem mine ambitioner og hendes koncentrationsevne. Lige der omkring fondant og pastafarver. Jeg mindes en omhyggelig planlagt bage-seance, da Kaia fyldte tre. Jeg forestillede mig en smuk, lidt naivistisk udsmykket kage af min exceptionelt fremmelige datter, men fik i stedet pastafarver smurt ind i træbordplade og et væld af uformelige brune klumper, der vækker de forkerte associationer på toppen af en lagkage. Jeg forestillede mig nok at det ville være som at lege med modellervoks, og glemte samtidig at det ville være som at lege med modellervoks. Jeg ved nu, at bagning med børn handler om at omfavne kaos, en lektion udi den eviggyldige sandhed: Jeg kan ikke kontrollere alting. Slet ikke børn og bagning.

Så man kunne faktisk sige, at jeg bager på trods af børnene. For selvom min ældste datter synes kage er dejligt (men ikke så dejligt som is), så er det jo ret beset ikke for hendes skyld, at jeg bager. Og hvem ville også bage for børnenes skyld? Svarer det ikke i dagens optik til at sende dem afsted på cykel uden cykelhjelm?

Det er dejligt at spise kage, men sjovere at bage den. Fra at finde den rigtige opskrift til indsamling af ingredienser, bagning og endelig servering. Man kan vel kalde det en hobby. Eller måske et selvrealiseringsprojekt. Et slags omvendt Marathon, hvor vejen til fordybelse findes på bunden af røremaskinen og ikke på den anden side af målstregen. Hvor resultatet ikke er fysisk udmattelse, men en kilde til velbehag (og i særlige forspiste tilfælde ubehag). Flere af disse kager har desværre haft sidstnævnte effekt.

Klik på billederne og du vil på magisk vis blive ført til opskrifterne.

Det hænder selvfølgelig, at jeg narrer mig selv til at tro, at al den kagebagning virkelig er for børnenes skyld, som forleden da Kaia kom løbende, smed armene om halsen på mig, og udbrød ”din kage var bare den bedste kage nogensinde, du er bare den sødeste mor”. Men fem minutter senere, når selvsamme, lettere forpjusket af vrede med chokoladefråde om munden og kagepletter på tøjet, råber. ”Jeg VIL se Ramasjang, du er bare den dummeste mor nogensinde”, ja så tænker jeg alligevel, at kagebagning vist ikke er for børnenes skyld, men for min.

P.S. Kagekunsten er mangfoldig, og kagefotografering er et kapitel for sig. Jeg ville sådan ønske, at jeg var god til at pynte og fotografere kager, men jeg er notorisk dårlig til at anrette, da jeg er født uden pyntegenet. Når jeg freestyler ligner mine kager uden undtagelse noget taget fra 70’er klassiker kogebogen MENU. Jeg kan dog imitere, og derfor er det heldigt, at der findes så mange dygtige kagebagere, -pyntere og –fotografer. Her nogle af de bedste:

Chocolat
Copenhagen Cakes
Anne au Chocolat
Sofies Spisekammer
Cake Living

Tilbage er der vist kun at sige: Velbekomme!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.