Tante Monas 100 års fødselsdag

I sidste uge fyldte tante Mona 100 år. Hun blev født i København d. 17. december 1915, og hun døde i København d. 11. oktober 2010. Tante Mona var min mormors kusine og en del af vores nære familie, så længe jeg kan huske. Og i mange år var hun omdrejningspunktet for min mandag aften.

Når jeg gerne vil beskrive tante Mona får jeg lyst til at lægge vægt på, hvordan hun var videbegærlig, nysgerrig, cerutrygende, rødvinselskende og ordentlig. Og jeg mener også, at det er en helt korrekt karakteristik. Ofte når min søster og jeg mødte op på repos ‘et på Herninggade 2, var det dog med en vis bæven, idet tante Mona også kunne have mindre opløftende dage, hvor frustrationen over at blive gammel, og alt hvad der fulgte med af stigende behov for hjemmehjælp, synsbesvær og fysiske genvordigheder, fyldte hende ud med frustrationer. På disse dage satte min søster sig i skrædderstilling på gulvet i stuen, mens jeg straks forsvandt ud i det lillebitte køkken, velvidende at min søster besidder en særlig ro, der forplanter sig som ringe i vandet. Og når jeg turde stikke hovedet ind i stuen igen, havde roen som oftest også sænket sig godt hjulpet af en gin og tonic.

[Tante Mona var en permanent tilstedeværelse gennem vores barndom, ungdom og voksenliv indtil hendes død i 2010. Fra højre: Robyn og Tante Mona – 1990, Rikke og Tante Mona leger – 1973, Rikke rider ranke – 1971.]

Selve mandag aften bestod af visse faste elementer – der blev sorteret piller for ugen, skrevet indkøbsliste, vandet blomster, lavet mad, spist og snakket. Rutinen startede egentlig allerede på arbejdspladsen, hvor kolleger blev opfordret til at komme med forslag til aftenens menu. Vi udsatte gerne Tante Mona for kulinariske eventyr. Da vi serverede sushi, nikkede hun anerkendende, mest, tror jeg, for at understøtte vores vedvarende lovprisning af den lækre mad, hvorpå hun sagde ”Ja, det ville måske egne sig bedst som forret, det hele smager jo lidt af det samme.” Anderledes lød det, når vi serverede grydestegt kylling med skilt sauce, hakkebøf m. bløde løg eller stegt flæsk med persillesovs. Ingen tvivl om at favoritten var at finde i det danske køkken. Og desserten.

Dessert var obligatorisk, ligesom rødvin og cerutter. De første par år blev der, som jeg erindrer det, indtaget mere rødvin end det er normen for en mandag aften, og jeg husker at min søster og jeg ofte gik, hvis ikke syngende, så i hvert fald i dyb og intens samtale hjem fra Herninggade. Og det er jo ikke fordi en kvinde i halvfemserne skal bedømmes på hendes evne til at sidde oppe til meget sent, indtage anseelige mængder rødvin og ryge en del cerutter i selskab med to yngre kvinder, den ene født omtrent samtidig med, at hun blev pensioneret, men det vidner vel trods alt om en vis largeness of spirit.

[Min mormor tog ofte sydpå med sine kusiner, tante Britta og tante Mona. Min morfar var taknemmelig for at kusinerne tog min mormor med på ferie, så kunne han nemlig blive hjemme. De feriealbums er et studie i god mad, godt selskab og farvestrålende kjoler. Fra højre: Ibiza – 1974, Rhodos – 1971, Costa del Sol – 1973.]

Tilbage til desserten. Hvis Tante Mona elskede noget højere end det danske køkken, så var det vel desserter, danske såvel som internationale. Alle former for søde sager. Jeg har aldrig hørt hende give en dessert sushi-behandlingen, hvorfor vi troligt – hver mandag – sørgede for, at der var dessert, også nok til dagen efter. Nogle gange noget særlig, af og til en frysetærte fra Netto (med flødeskum, selvfølgelig!), ofte en crumble smækket sammen på rygraden og fem minutter – ALTID blev det værdsat.

Det bedste var dog lagkage. Hvis TM var i byen og muligheden bød sig, fik hun gerne et stykke med hjem til morgenmad dagen efter, for der smagte den allerbedst. Derfor synes det absolut på sin plads, at fejre Tante Monas hundrede år ved at lave en lagkage til hende. Altså sådan hendes helt egen. En sidste dessert fra en hengiven niece til kære Tante Mona.

Jeg savner mandag aften. Og det er svært – måske umuligt at skrive om et menneske man har elsket højt uden for alvor at bliver sentimental på den ufede måde. Så inden jeg ryger ud af en tangent, vil jeg forsvinde ud i mit køkken og hælde det hele i en kage i stedet. Som den slags tekster ofte bliver, således også denne kage. Tung og en lille bitte smule kvalm.

Hovedelementerne i lagkagen er hvid chokolade, saltkaramel og lime. For nogen vil det måske lyde en anelse hampert, men ikke for Tante Mona, der aldrig veg tilbage for en kage med gods i – og det er der i denne.

Elementerne i lagkagen er plukket fra diverse opskrifter, som jeg har afprøvet flere gange og holder meget af. For eksempel er mandelbundene fra Mette Blomsterberg’s hindbærlagkage og limemoussen er fra a-piece-of-heaven-kagen fundet på bloggen Copenhagen Cakes.

 

Tante Monas lagkage med hvid chokolade, lime og saltkaramel

Tante Mona's lagkage

Mandelbunde:
100 g. pasteuriserede æggeblommer
65 g. sukker
1 tsk. Bagepulver
100 g. hvedemel
50 g. mandler, fint blendede
200 g. pasteuriserede æggehvider

Limemousse:
300 gr hvid chokolade
4 past. Æggeblommer
3 spsk. Flormelis
250 gr mascarpone
200 gr cremefraiche (jeg bruger 18%)
2 stk øko. lime, saft og skal heraf
1,5 dl piskefløde

Karamel:
200 g. sukker
50 g. smør
2 dl fløde
1,5 tsk. havsalt

Fremgangsmåde
Bunde: Æggeblommer og sukker piskes til æggesnaps. Mel og bagepulver blandes og vendes forsigtigt i æggesnapsen sammen med de fint blendede mandler. Æggehviderne piskes stive, men ikke knoldede, og vendes forsigtigt i æggesnapsen. Fortsæt til dejen er ensartet. Klip et stykke bagepapir, så det passer i springformens bund og hæld forsigtigt dejen i.

Kagen skal bages ved 190 grader i ca. 20 min. og afkøles helt inden kanten skæres løs og tages ud af springformen. Kagen deles i to bunde.

Mousse: Smelt den hvide chokolade over vandbad ved svag varme og stil den til side. Hæld æggeblommerne i en skål og tilsæt formelis. Pisk til massen bliver lidt lysere og skummende. Rør mascarpone, cremefraiche, lime og limeskal i. Pisk flødeskummen for sig og vend den i mascarponecremen (hvis du ikke kan få klumperne ud, så pisk den gerne med håndmikser). Vend så den smeltede hvide chokolade i og hæld halvdelen af massen på bunden, Dæk forsigtigt cremen med den anden bund og hæld med det samme resten af cremen over. Glat overfladen inden kagen sættes i køleskabet natten over (eller i hvert fald min. 4 timer).

Og så til karamellen! Hmmm, der er mange veje til Rom. Jeg så den sjoveste video på youtube af en amerikansk kvinde, der uagtet alle advarsler, rørte som en sindssyg i sukkeret, så det gør jeg også nu. Tykbundet gryde, rimelig høj varme (7 ud af 12), lure-lure-lure, når den begynder at smelte i kanten, røre-røre-røre, indtil alt sukker er smeltet, så fløde, EKSPLOSION, stor sej klump, men bliv ved med at røre stille og roligt, så smelter den! Og så er der karamel. Husk lige at karamellen skal simre lidt, hvis du vil have den lidt fast. Og så skal smør og salt røres i til sidst. Lad den køle af, så den ikke er meget varmere end stuetemperatur. Hæld den forsigtigt på den afkølede kage og sæt kagen på køl igen.

Når karamellen er kølet af, løsner du forsigtigt kagen fra springformens sider med en kniv, tager den ud og pynter den. Jeg har pyntet Tante Monas lagkage med hvid chokolade og kandiseret lime.

Kandiseret lime:
200g sukker
1 dl vand
Skal fra 6 limefrugter og vand til at koge dem i

Chokoladepynt:
100 g hvid chokolade
1,5 dl piskefløde

Fremgangsmåde Chokoladepynt: Smelt chokoladen og smør den ud i et tyndt lag på et stykke bagepapir. Drys med guldstøv (ja, selvfølgelig SKAL du bruge guldstøv, ellers fungerer det bare slet, slet ikke). Pisk fløden og smør siderne af lagkagen op med et tyndt lag fløde (så chokoladen føler sig hjemme og hænger fast). Når chokoladen er størknet brækkes den i stykker og sættes på siderne af kagen.

Kandiseret lime: (Kan laves mange dage i forvejen) Fjern skrællen evt. med et juliennejern el. lign. Kog skallerne af to omgange i 5 min. pr. gang. Kog derefter sukker og vand op og tilsæt de kogte limeskaller. Lad det simre ca. 20 minutter og fisk skallerne op af sukkerlagen. Læg dem på et stykke bagepapir. De kan eventuelt vendes i sukker, men de bliver fine glasagtige, hvis de ikke ryger i sukkerskålen. Sæt dem i ovnen ved 60 grader varmluft i 50 min. Læg dem i en lufttæt bøtte, ellers bliver de hurtig fedtede. (Du kan bruge den overskydende sukkerlage til en sirup – tilsæt blot saften fra et par limefrugter og kog siruppen kort op. Vildt god på vaniljeis).

[Alle kagebilleder er taget af Sake Kooistra]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.